Manufacturing Technology Engineer
Din mulighed for at forme fremtidens produktion med innovative løsninger og teknologier!
Er du en ingeniør, tekniker eller lignende med en passion for automatisering, optimering og udvikling? Trives du i et dynamisk miljø, hvor du får ansvaret for at lede komplekse projekter og skabe tekniske løsninger, der gør en forskel? Så er det dig, vi leder efter!
Om jobbet
Vi søger en dedikeret Manufacturing Technology Engineer til vores team, der får ansvaret for at styre projekter indenfor automatisering, produktionsoptimering og udvikling af tekniske løsninger, der skaber værdi i vores produktionsprocesser og forbedrer vores produktkvalitet og effektivitet. Din rolle bliver at sikre fremdrift og kvalitet i projekterne og du vil arbejde tæt sammen med et passioneret team af ingeniører og teknikere.
Dine primære ansvarsområder vil være:
- Styre og koordinere projekter fra idé til implementering, herunder planlægning, tidsstyring og ressourceallokering.
- Arbejde tæt sammen med ingeniører og teknikere for at sikre, at de tekniske krav er klart defineret og forstået. Du tager ansvar for risikovurdering og tekniske løsninger.
- Effektivisering af produktionsprocesser gennem analyse, forbedring, nye teknologier og metoder.
- Holde styr på fremdrift, økonomi og status i projekterne. Sørge for at levere opdaterede rapporter og sikre rettidig eksekvering.
- Koordinere med leverandører og underleverandører for at sikre kvalitet og levering til tiden.
- Udvikling af softwareløsninger og design af styringssystemer til industriel automation.
- Sikre effektiv produktion af prototyper gennem ressourceplanlægning og optimering af produktionsflows.
- Udvikling og fortolkning af elektriske skematikker og sikring af hardwareoptimering.
- Implementering og vedligeholdelse af effektive SCADA-løsninger.
Dine kvalifikationer
- Uddannelse som ingeniør, tekniker eller lignende, gerne suppleret med en håndværksmæssig baggrund.
- Erfaring med at lede projekter og optimere arbejdsprocesser, herunder planlægning af ressourcer og tid.
- Erfaring med programmering og automatisering (fx PLC-programmering eller SCADA-systemer) og forståelse for, hvordan tekniske løsninger kan implementeres i produktionen.
- Gode kommunikative færdigheder på både dansk og engelsk, med evnen til at samarbejde på tværs af teams og afdelinger.
- Erfaring med CAD, Inventor eller andre tekniske værktøjer er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder
Du vil få en spændende og udfordrende stilling, hvor du har stor indflydelse på virksomhedens fremtid. I en organisation i konstant udvikling får du mulighed for at implementere nye tiltag og optimere eksisterende processer. Du vil arbejde i et dynamisk miljø sammen med et engageret team af ingeniører og teknikere, og der vil være gode muligheder for både faglig udvikling og personlig vækst i en virksomhed med store ambitioner.
Ansøgning
Send din ansøgning snarest muligt og senest den 2. marts 2025 og bliv en del af et innovativt og dynamisk team, der altid stræber efter at gøre tingene bedre, hurtigere og smartere. Vi afholder løbende samtaler.
Yderligere information
Yderligere information om jobbet kan fås hos Senior Project Manager Kjeld Schou på tlf. +45 23805585.
Bredebro, DK, 6261