Ansøg nu »

Maintenance Engineer/Teknisk Vedligeholdskoordinator

Vil du gøre en reel forskel? I mere end et århundrede har vores medarbejdere været drivkraften bag løsningen på nogle af verdens mest aktuelle problemer – og vi håber, at du vil være med til at løse de næste århundreders problemer. Uanset om du arbejder på et af vores genbrugsanlæg eller med vedvarende energiprocesser til dekarbonisering af aluminiumsproduktion, så påvirker dit bidrag til vores fælles mål om at gøre vores aktiviteter og verden mere grøn i fremtiden.

Vi udvider vores Vedligeholdsafdeling og søger en engageret Maintenance Engineer eller erfaren Teknisk Vedligeholdskoordinator til at spille en central rolle i planlægning og optimering af vores produktionsapparat.

Jobbet

Som Maintenance Engineer/Teknisk Vedligeholdskoordinator vil du få ansvar for at sikre effektivt vedligehold af vores produktionsudstyr. Du vil have fokus på opfølgning på strategiske leverandører og aktivt samarbejde med vores Vedligeholdschef om driftsmæssige opgaver. Du vil få en vigtig rolle i at koordinere og optimere både større og mindre vedligeholdsprojekter.

 

Af konkrete arbejdsopgaver kan nævnes:
•    Koordinering og opfølgning på større og mindre vedligeholdsstop
•    Udvikling og implementering af forebyggende vedligehold
•    Kontakt til og styring af eksterne håndværkere og leverandører
•    Indhentning af tilbud
•    Håndtering af rekvisitioner og indkøb
•    Opfølgning på driftsopgaver i SAP-systemet
•    Deltagelse i projekter 
•    Planlægning af vedligehold på vores bygninger

Din baggrund

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse som maskinmester, ingeniør eller tekniker med erfaring fra en lignende stilling Du har erfaring med vedligehold og koordinering af produktionsudstyr, herunder maskiner og processer. Du trives med forandringer og tager gerne ansvar for nye initiativer, da vi er en virksomhed i konstant udvikling.

 

Vi værdsætter, at du arbejder struktureret og proaktivt, og du er vant til at anvende IT i dit daglige arbejde. Kendskab til SAP Plant Maintenance er en fordel. Derudover er du en åben og samarbejdsorienteret person, der formår at kommunikere effektivt på tværs af organisationen.

Vi tilbyder

Hos os får du et job i en innovativ og udviklingsorienteret virksomhed med en uformel og åben kultur. Du vil få spændende og varierende opgaver med stor indflydelse på planlægningen af dine arbejdsopgaver. Der er desuden gode muligheder for personlig udvikling i en global organisation.

Ansøgning

Ansøgning, CV samt evt. udtalelser sendes snarest muligt og senest den 26. januar 2025. Vi indkalder løbende til samtaler. 

Yderligere information

Yderligere information om jobbet kan fås hos Vedligeholdschef Torben Madsen på tlf. +45 20 55 74 21.

Et job, hvor du gør en forskel. 

For at denne mission kan lykkes, er det afgørende at understøtte et godt kollegialt fællesskab, hvor vores forskelle anerkendes som vores største konkurrencefordel. Dit friske perspektiv gør os stærkere. Vores globale mangfoldigheds-, inklusions- og fællesskabsprogram betyder, at vi kan skabe en performativ og inkluderende arbejdsplads, hvor alle føler sig værdsat. 

Din karriererejse er unik. Vi bestræber os på at støtte dig i det omfang, som er nødvendigt, for at du kan realisere dit fulde potentiale. Med vores globale rækkevidde, inkluderende kultur og banebrydende teknologi får du en karriere, der matcher dine stærke sider og ønsker. 

Bliv en del af vores globale fællesskab med over 30.000 mennesker, som er repræsenteret i 40 lande og er fælles om værdierne kaldet Care, Courage og Collaboration. Hos Hydro har du mulighed for at gøre en forskel i industrier, der betyder noget. 

Klik her for at opdage vores verden og kernen af vores forretning.
Udgivet den:  20. dec. 2024
Sted: 

Tønder, DK, 6270

Afdeling:  Maintenance Tønder
Forretningsområde:  Hydro Extrusions(EXSO)
Juridisk enhed:  Hydro Precision Tubing Tønder A/S
Job Type:  Fast

Ansøg nu »